Gå til hovedindhold

Børnehuset Vesterbo

Velkommen til Børnehuset Vesterbo. Hos os er det gode børneliv i centrum.

Det er sjovt at være ude på legepladsen - og det er vi hver dag
  • Læs op

Indhold

    Vi lægger stor vægt på at være nærværende, i øjenhøjde, have omsorg og skabe tryghed for de børn, som er i Børnehuset Vesterbo. Alle børn kan en hel masse, og vi ser muligheder frem for begrænsninger. 

    Vi tror på, at børn er mere ens end forskellige og derfor arbejder vi aktivt med deltagelsesmuligheder for alle vores børn. Det er vigtigt, at alle kan tage del i fællesskabet og at alle børn mærker, at de er en vigtig del af hverdagen hos os

    Vi er et mangfoldigt hus og hver dag bringer vi alle vores forskellige personligheder, fagligheder og kompetencer i spil. Det betyder, at vi på et split sekund kan skifte fra faglig sparring med en kollega til leg i sandkassen.

    Vi skal have gode dage sammen, og de gode dage skaber vi ved at møde alle – både børn og forældre – med godt humør.

    Har du spørgsmål til Børnehuset Vesterbo, så kontakt pædagogisk leder Lykke Noe.

    Sådan ser her ud

    Huset rummer i alt 86 børn og 26 voksne. Vi er delt op op på tre stuer i vuggestuen og tre stuer i børnehaven. 

    Vesterbo er et gammelt og stort hus, hvor vuggestuen og børnehaven har hver deres legeplads. Vi nyder dog stadig at komme på besøg på hos hinanden. 

    Derudover har vi flere fællesrum med både motorik- og musikredskaber, en førstesal med med rum til at fordybe sig med børnene, og i vores kælder har vi værksteder, hvor vi hamrer, saver og bygger.

    Vores hus ligger på Poul Martin Møllers vej tæt på Botanisk Have, som vi ofte bruger til små hverdagsture.

    Billeder af vores hverdag

    Forrige Næste

    Vi er gode til at dele os i små grupper, da vi ved, at børn har det godt i mindre fællesskaber. Vi elsker at bruge hele vores store hus og store legeplads, men samtidigt ynder vi ofte at tage på tur og udforske nærområdet - det kan både være til fods eller med bus. 

    Vi har en fast daglig struktur, så børnene overordnet ved, hvordan dagen kommer til at se ud.

     

    Vores hverdag:

    Kl. 6.30-7.20

    Morgenmad i Regnbuen for de børn som er kommet.

    Kl. 7.30-8 

    Børnehavebørnene går i børnehaven, hvor vi blandt andet læser og tegner.

    Kl. 8.45-9

    Vi spiser lidt brød og frugt.

    Kl. 9.00

    Vi holder samling på stuerne.

    Kl. 9.30

    Planlagte aktiviteter på stuerne eller på tværs i fx storebørnsgruppen.

    Kl. 10.30-11 

    Frokost for vuggestuen.

    Kl. 11-11.30 

    Frokost for børnehaven.

    Kl. 12-14 

    Vuggestuebørnene og de børnehavebørn der har behov sover, resten er på legepladsen.

    Kl. 14

    Vi spiser eftermiddagsmad på stuerne.

    Kl. 14.30-16 

    Forskellige aktiviteter og leg på tværs af stuer.

    Kl. 16-17 (mandag og fredag lukker vi 16.30)

    De sidste samles i Regnbuen.

    Traditioner

    Vi har en lang række traditioner. Det er fastelavn, påske, sankthans, afslutning for kommende skolebørn, løvfaldsfest, børnejulefrokost, Lucia og juletræsfest.

    Hvad er bedre end duften af god mad? I Børnehuset Vesterbo har vi den store fornøjelse af at have eget køkken, og det nyder alle godt af hver dag.

    Måltidet er en vigtig del af dagen, og de gode samtaler rundt om bordet er i centrum. Vi tager os tid til at spise og tale sammen om maden og dagens oplevelser. Det er også tiden, hvor børnene øver deres motorik – f.eks. at bruge en gaffel og hælde vand i glasset. At kunne spise sin egen mad giver selvtillid.

    Maden laves primært af årstidens økologiske råvarer. Vi har guldmærke, hvilket viser, at over 90% er økologisk. Der er rigtig mange grønsager i vores mad, da vi også tænker på klimaet. Kød får vi hver 14. dag, så protein kommer de fleste dage fra linser og bønner.

    Vi spiser meget fisk. Der er fisk en gang om ugen til det varme måltid og to gange om ugen som pålæg. Vores brød og boller er hjemmebagte.

    Køkkenet er åbent, så du som forælder kan også komme forbi og få gode råd om børn og mad.

    I Børnehuset har vi en forældrebetalt eftermiddagsordning. Det betyder, at man betaler 205kr. hver måned og så får ens barn et let eftermiddagsmåltid.

    Mad fra vores køkken

    Her er et par billeder af mad fra vores køkken

    Vi stemmer om det

    Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning, eller om vi skal have med madpakker med. Der er afstemning hvert andet år.

    Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

    Vi har brug for dig som forælder, for at vi kan lykkes med at skabe trivsel for dit barn. Børnehuset Vesterbo vægter derfor samarbejde med forældre i højt.

    Vi lytter til det, du fortæller om dit barn, og vi vægter tillid, ærlighed og gensidig respekt højt i vores samarbejde.

    I Børnehuset Vesterbo er der en engageret forældregruppe. Vi meget glade for, at forældrerådet giver sparring og nye idéer til vores hverdag.

    Og vi siger tak for, at du som forælder deltager i forældretilfredsheds-undersøgelser. Forældrenes besvarelser bruger vi til at sikre god udvikling af vores praksis.

    Få indflydelse på hverdagen

    I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

    Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

    I Børnehuset Vesterbo har vi omsorg for børnene. Vi lægger vægt på tryghed og glæde, fordi det er forudsætningen for, at børnene kan udvikle sig og trives.

    Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

    Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan 2022

    Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

    Sidst opdateret: 14. februar 2024